Køkken & Ernæring
I skolens Køkken, som er et af produktionsskolens 6 værksteder, er undervisningen koncentreret omkring den daglige madlavning til skolens elever og personale.
Til tider har vi arrangementer i kulturhuset hvor vi laver mad og serverer, eller kurser og møder, som vi skal lave mad til.
Du skal være forberedt på, at der til tider kan være travle perioder, hvor vi har mange kunder, og har brug for at du stiller op, og deltager aktivt.
Vi sælger også mad ud af huset.
Du skal være med til det hele:
- Planlægning
- Indkøb
- Tilberedning
- Servering
- Oprydning og rengøring.
Rengøringen er en meget vigtig del af arbejdet i køkkenet, som er underlagt smilykontrol fra fødevarestyrelsen,vi har en elite smily hvilket vi er meget stolte af.
De andre elever du vil møde betragter vi også som medarbejdere i køkkenet, og de er ofte nybegyndere indenfor køkkenfaget, men har dog en interesse i at afprøve egne færdigheder i forhold til fremtidig uddannelse.
I køkkenet har du mulighed for at udvikle dine
- Faglige kompetencer
- Personlige kompetencer
- Sociale kompetencer
og vi lægger stor vægt på at kunne støtte dig i din udvikling, dine valg og hjælpe dig til at nå dit mål.
Undervisere: Sandy Bunnag Nielsen & Lilli-Ann Jensen





