Ejendomsservice Linien


Ejendomsservicelinien er for alle håndværksinteresserede elever, både dem der ved hvad de vil,

og for dem der trænger til at prøve en masse forskellige ting for at finde sit interesse område.

Vi er desuden i tæt samarbejde og deler hverdagen med tømrer/snedker linien i fælles værksted.

Vi er i gennemsnit 5 – 10 elever på linien.

Vores arbejdsmæssige hovedformål på linien er at bygge, vedligeholde og reparere skolen og dens materiel.
Men vi byder også på andre opgaver både på og udenfor skolens område.
Det kan f.eks være opstilling til kulturhusets arrangementer eller bygning af tømmerflåde til
Frederikssunds badestrand.
Da underviser er uddannet klejnsmed vil der også være mulighed for paragraf 26 kursus og mindre svejseopgaver.

Vi har udviklet en linie, hvor der altid skal være plads til den enkelte elevs drømme og interesser for at prøve nye,
håndværksmæssige udfordringer, som bliver fulgt op af besøg på virksomheder og uddannelsessteder.

Det kan f.eks være at prøve at mure, tømre, male, vvs, el, gartner og brolægning.
Vi stiller ofte meget præcise opgaver op til den enkeltes ønsker og behov.
Det gør også, at der både er opgaver der skal løses af den enkelte elev og andre opgaver løses i grupper.

Vi lægger stor vægt på den enkelte elev og dennes ønske og behov for udvikling.
Det er vigtigt at alle elever individuelt udvikler sig i deres eget tempo og på de områder hvor eleven trænger til en større styrke.
Vi vil som lærere altid stå klar til råd og vejledning, med et smil på læben.

Der er også mulighed for at deltage 2 gange om ugen i træningscenter og tage med på ture i f.eks kajak eller andre naturoplevelser.

Mange elever gør også brug af skolens mulighed for dansk- og matematikundervisning.

Formålet med linien er at forberede eleverne på arbejdsmarkedet og uddannelserne i de håndværksmæssige brancher.
Det gør også at vi vægter mødestabilitet højt og evnen til at indgå og holde faste aftaler.
Vi bruger vores muligheder for praktik aftaler på virksomheder, og kan desuden også sætte kombinationsforløb op med erhvervsskolerne.
Det gør at vores linie er et godt og realistisk sted at starte sin håndværkerkarriere, med støtte og vejledning hele vejen igennem.

Alle dage møder man i godkendt arbejdstøj og sikkerhedssko.

Underviser: Sune Jørgensen

Værksteder
Seneste nyt