Ejendomsservice

Ejendomsservicelinien er for alle håndværksinteresserede elever, både dem der ved hvad de vil,
og for dem der trænger til at prøve en masse forskellige ting for at finde sit interesse område.

 

Her er mulighed for alt inden for de håndværksmæssige fag som f.eks

  • Murer
  • Tømrer
  • Maler
  • VVS
  • El
  • Gartner
  • Brolægning

Vores hovedopgave er at vedligeholde skolen og dens materiel.

Men vi laver også en masse andre spændende ting, som at træne i fitness center, sejle kajak, besøge skoler og virksomheder.

 

Vi forsøger at tilpasse hverdagen så godt vi kan, til den enkelte elevs behov og ønsker.

 

Underviser: Sune Jørgensen

Læs mere om Ejendomsservice linien

 

Bygge / Anlæg

Bygge /anlægslinien henvender sig til dig som ønsker en karriere indenfor byggeri, anlæg, tømrer, snedker, murer, struktør, maler, brolægger m.m.

På bygge og anlægslinien lærer du brugen af værktøj og træbearbejdningsmaskiner. Alt efter dine evner er det muligt at komme rundt i hele værkstedet.

Du undervises også i tegningsforståelse og andre fagbeslægtede emner.
Du vil blive en del af det team, der står for værkstedets produktion.

Vi har bygget vores undervisning op om to elementer:

Teknik og træning er perioder hvor hele værkstedet arbejder med et fast emne.
Det kan være et projekt hvor du laver et skab, en kniv, eller andet, og hvor der er tid til at lære faglige arbejdsmetoder, herunder håndsinkning, tap og slids, håndværktøjets brug o.l.

I andre perioder er det en kunde der har bestemt hvad det er vi skal lave.
Her handler det om at emnerne skal være færdige til tiden i den kvalitet vi har aftalt med kunden.

  • At være håndværker er lig med at have en identitet.
    • Derfor skal du bære reglementeret arbejdstøj på værkstedet.
      Der er ingen der kan se på dig, at du ikke er faguddannet eller i lære, når du bærer det rigtige arbejdstøj, men du vil føle dig mere værd. Derfor skal du bære arbejdstøj i de rigtige farver, når du er på skolen. Rigtige farver er kaki- eller hvide bukser.
    • Vi arbejder med tunge ting, og dine fødder er i fare, derfor skal du have sikkerhedssko på.

Underviser: Sune Jørgensen & Steen Schmidt

Ejendomsservice

- Kan du godt lide en afvekslende hverdag.
- Kan du godt lide at gøre noget for andre.
- Vil du hellere vide lidt om det hele, end at vide det hele om lidt.

Så er ejendomsservice linien måske noget for dig. Enten fordi du gerne vil tage uddannelsen som ejendomsserviceteknikker/ejendomsmedhjælper eller fordi det er en god mulighed for at ”snuse” lidt, til mange forskellige fagområder.

Ejendom
På ejendomsservice linien er hele huset vores værksted. Vi skal derfor kunne lidt af det hele, indenfor de forskellige håndværks områder.

VVS , som står for Vand, Varme og Sanitet
El
Tømrer/Snedker
Maler
Murer
Gartner

Service
Service er et meget vigtigt element i vores daglige arbejde. Husets brugere er vores kunder, både de daglige brugere og dem der bruger huset til kulturhus arrangementer. Det er derfor vigtigt at være service orienteret og have lyst til at hjælpe andre.

 

Hverdagen
Vi holder morgenmøde/kontortid fra 8.00 – 9.00, hvor vi taler om hvor langt vi kom i går og hvad vi skal lave i dag. Det er også her at brugerne/kunderne kan henvende sig, med de opgaver de har brug for vores hjælp til at løse.

Resten af dagen går med at løse forskellige opgaver i prioriteret rækkefølge:

  • Akutte opgaver
    F.eks. en sprunget sikring, et smadret vindue eller en dør i baglås.
  • Rutine opgaver
    F.eks. skifte pærer, slå græs eller aflæse målere.
  • Diverse opgaver
    F.eks. opsætning af telt og ude køkken ved kulturarrangementer, reparere et bord, udskifte en lås, pudse en væg eller lave service på græsslåmaskinen.

 

Underviser: Sune Jørgensen

Værksteder
Seneste nyt