Hvad er en Produktionsskole
- Produktionsskolen er et praktisk uddannelsestilbud, baseret på værkstedsundervisning.
Her kan du afprøve dig selv inden for forskellige fagområder, og undervisningsformen er sikkert anderledes end du har været vant til. Undervisningen veksler mellem teori og praksis, og den tager sit udgangspunkt i: ”hvad du skal lære”, frem for i: ”hvad du skal lave”.
- Mens du arbejder og lærer nyt, kan du samtidig få tid til at tænke over vejen frem i livet.
Skolens lærere og vejleder kan støtte dig i at styrke dit valg for fremtiden.
- Samtidig med dette kan du samle op på dine boglige kundskaber, hvis du ønsker at styrke dine muligheder for at minimere frafald, når du evt. kommer videre i uddannelse.
- Under produktionsskoleopholdet har du mulighed for at deltage i anden undervisning, f.eks. prøveforberedende 9. – 10. klasse og HF-fag, i op til 10 timer om ugen.
Også kurser på AMU eller andre uddannelsesinstitutioner kan tilbydes som dele af den enkelte elevs uddannelsesplan.